Årets generalforsamling blev afholdt den tirsdag d. 21. april 2015.

Dagsorden:

1.     Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslog H.C. Mouritsen som dirigent. H.C. blev valgt og takkede for valget, og indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt. Herefter bad han formanden, Sanne B. Søndergaard, om at fremlægge bestyrelsens beretning for det forløbne år.

2.     Bestyrelsens beretning om det forløbne år 2014/2015.

Sanne fremlagde følgende beretning:

Legepladsen.

Der er blevet etableret og planeret fodboldbane på legepladsen. Samtidig er der lagt dræn. Dette projekt er delvist finansieret via kommunens ”Skønpulje”, da ca. halvdelen af udgifterne (DKK 20.180) er betalt herfra.

Der er opsat armgangstativ samt udgravet og lagt faldsand omkring balancestubbe nedenfor svævebanen. Kommunen har lovet at give os 2 nye bord-bænke sæt. Til arbejdsdag på legepladsen var der et godt fremmøde, og der blevet lavet det som var planlagt.

 

Fællesarealer

Træerne ved stamvejen er blevet trimmet. For at sikre at det blev gjort alle steder gik Helge fra bestyrelsen rundt med en ansat fra kommunen.

Markstien er blevet repareret. Vi vil forsøge at få ”ridning forbudt”-skilt sat op, så vi kan undgå dybe hovspor på stien, da den ikke rigtig kan holde til så tung trafik.

Hundeefterladenskaber – der er omdelt flyer, som vi håber vil hjælpe på det stigende problem med hunde-høm’er på fortove og i private haver.

Udsyn ved krydset Gl. Virringvej/Damgårdsvej – der er etableret hajtænder, som er rykket længere frem for bedre udsyn.

 

Fællesudstyr og diverse

Trailerne udlånes fortsat flittigt. De er således udlånt 291 gange i 2014 mod 281 gange det foregående år. Stor tak til familien Simonsen for varetagelse af trailerudlån.

Opfordring til alle:

Husk at bestille traileren i god tid, rengøre efter brug samt give besked hvis noget på traileren er gået i stykker. TÆNK over tidspunktet, når du ringer for at låne en trailer

 

Samtidig også stor tak til Kaj Vestergård for at tilse hundeposestativer.

Containere til haveaffald blev fuldt udnyttet som sædvanligt.

Fastelavn blev afholdt for tredje gang i midten af februar og igen med stor succes. Dejligt med så stor opbakning til grundejerforeningens arrangement. Billeder fra arrangement kan ses på vores hjemmeside:
www.lærkeparken-gram.dk

Borgerforeningen v. Helge Pedersen.  (Helge vil du også tjekke igennem og komme med kommentarer/rettelser osv.)

Rekruttering af hjælpere: D. 26 marts 2015 var der rekrutteringsmøde, hvor 10 ildsjæle meldte sig som hjælpere til borgerforeningens forskellige arrangementer, f.eks. Sankt Hans og juletræstænding.

Rekruttering af medlemmer: Borgerforeningen har pt. 100 medlemmer, men kommer nu op på …?

Blå flag vil igen blive hejst på Grundlovsdag – den 5. juni 2015. I 2015 skal der indvies en ny badebro. Kommunen bidrager hertil via ”Skøn-puljen”. Der vil igen være mulighed for øl, sodavand og evt. en lille sang. – og selvfølgelig også mulighed for en dukkert i det friske søvand for dem der ikke er kuldskære.

Sankt Hans – vores nye skoleleder, Mona Langballe, vil holde båltalen i 2015.

Juletræstænding foregår i 2015 d. 29. november. Borgerforeningen har fået lov til at låne det gamle mejeri, så voksne og børn kan stå indendørs og nyde et glas gløgg osv.

Borgerforeningen er i dialog med kommunen vedr. toiletforhold nede ved søen.

 

Konstituering for det forgangne år: april 2014– april 2015

Bestyrelsen konstituerede sig jævnfør foreningens vedtægter som følger:

Formand:                                                Sanne Brøndum Søndergaard (Damgårdsvej 79)

Næstformand:                                        Henrik Staun Poulsen (Damgårdsvej 23)

Kasserer:                                                Leif Clausen (Damgårdsvej 49)

Sekretær:                                               Anne Storm Jensen (Damgårdsvej 75)

Repræsentant i Borgerforeningen:       Helge Pedersen (Damgårdsvej 47)

 

Efter formandens beretning, spurgte dirigenten, om der var nogen, der havde nogle kommentarer til beretningen. Formandens beretning blev godkendt uden kommentarer.

 

1.     Aflæggelse af revideret regnskab for 2014.

Kassereren fremlagde regnskabet for 2014, som udviser et underskud på 16.931.

Balancen: Egenkapital på 30.308,00 kr. For nærmere om regnskabet henvises til indkaldelsen til generalforsamlingen. Der var ingen bemærkninger til regnskabet, som herefter blev godkendt.

Grundejerforeningen består af 129 betalende medlemmer, som alle har betalt.

 

2.     Forslag

a.       Forslag om afskaffelse af containerordning
Grundejerforeningen har modtaget forslag fra en grundejer om afskaffelse af containerordningen. Argumentet er dels, at vi har trailere i grundejerforeningen, der kan bruges til bortskaffelse af haveaffald, dels at vognmanden skal betale for at komme af med affaldet, mens grundejerne som private ikke skal betale på Værdipladsen.

 

 

Kommentarer:

          Det er ikke alle, der har træk på bilen, og kan benytte sig af trailerne.

          Containerne er fyldte, og dette viser et behov. Desuden er vi en grundejerforening, hvor der er ældre haver, og derfor er grundejerne meget glade for containerordningen.

          Haveaffaldet bør klippes bedre i stykker, så der er plads til mere i containerne.

          Det er en fantastisk god ordning for 80 kr. om året. Det må være meget dyrere i brændstof og dårligt for miljøet, hvis vi alle kører i vores egne biler.

 

Kun én deltager på generalforsamlingen er til dels enig i forslaget, da vedkommende ikke selv bruger containerne. Forslaget blev dermed nedstemt.

 

3.     Fremlæggelse af budget for 2016 og fastsættelse af kontingent for 2016

Kassereren fremlagde budget for 2016 og foreslog uændret kontingent for 2016.

Bestyrelsen stak en føler ud i forhold til etablering af natur-fitness, som vil kræve ekstra penge, og evt. ansøgning om bidrag fra kommunens ”Skøn-pulje”. En kontingentforhøjelse fra 2017 kan evt. komme på tale.

Kommentarer fra fremmødte på generalforsamlingen:

          Forhøj kontingentet med 50 kr., 100 kr. el. op til 500 kr. – eller indkræv om nødvendigt ekstraordinær indbetaling.

          Kontingentet steg sidste gang i 2006 til 350 kr. Derud over var der ekstraordinær indbetaling i 2010 til legepladsudstyr.

          Føler bestyrelsen sig begrænset af, at pengene ikke står på kontoen? Hvis der er gode idéer skal de da bare føres ud i livet.

          Det er spild af tid at diskutere om kontingentstigning på så små beløb som 50 kr.

          Forslag: Sæt forslagene på dagsordenen til næste gang, så vi kan stemme om det. Vi har en utrolig billig grundejerforening.

          Kæmpe opbakning til bestyrelsen om at fortsætte med at gennemføre nye idéer – også hvis de koster.

 

Der var ingen bemærkninger til budgettet, som herefter blev godkendt.

4.     Valg af bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter

På valg til bestyrelsen:

Leif Clausen – modtog genvalg

Henrik Staun Poulsen – modtog genvalg

Anne Storm Jensen – modtog genvalg

 

På valg som suppleanter:  

1.      suppleant Henrik Kusk – modtog genvalg

2.      suppleant Flemming Simonsen – modtog genvalg

Både de 3 bestyrelsesmedlemmer og de 2 suppleanter blev genvalgt.

5.     Valg af to revisorer:

På valg som revisorer:

Kai S. Munk – modtog genvalg

Poul Erik Kusk – modtog genvalg

 

Også de 2 revisorer blev genvalgt.

6.     Eventuelt

·         D39 foreslår en generel reparation/gennemgang af trailerne.

·         D39 – er der nævnt noget i vedtægterne om parkering på vendepladserne? Der er problemer med parkering på vendepladsen. Bestyrelsen undersøger om der står noget i vedtægterne og færdselsloven omkring dette

·         Støtte til bestyrelsens forslag om opsætning af skilt med ”ridning forbudt”, så vores sti ikke bliver ødelagt kun få dage efter, at den er genoprettet.

·         D39: Der kan etableres ridesti for at undgå optrådte stier. F.eks. ud mod marken.
– kommentar: Så leder vi ride-trafikken ned ad en ”blind” sti, hvor de enten skal ride tilbage samme vej eller skal finde alternative udveje gennem beboelsesområde eller skoven.

·         Tak til Michael Mørup for et stort arbejde med fodboldbanen. Ros til bestyrelsen for at indhente tilskud fra kommunen og få så meget ud af de midler vi har i grundejerforeningen.

·         Mht. borgerforening – D67: Er grundejerforeningen ikke samlet set medlem af borgerforeningen? Jo, i princippet, men som grundejer man må meget gerne selv indbetale til borgerforeningen, så de har noget mere at arbejde med.

·         Hundeefterladenskaber. D73: Der ligger mange poser rundt omkring. Efterlyser flere skraldespande.

          kommentarer: Tror, at fuglene tager dem op af skraldespanden.

          kommunens mandskab, der tømmer skraldespande efterlyser en anden slags skraldespande, hvor poserne ikke så nemt kan tages op.

 

·         Bestyrelsen er selv glade for det gode resultat på regnskabet, men kunne godt tænke sig lidt flere penge at arbejde med. Der er positiv stemning blandt de fremmødte medlemmer for både forhøjelse af indbetaling eller ekstraordinær enkelt indbetaling hvis nødvendigt.

·         Forslag fra bestyrelsen om etablering af natur-fitness delvist finansieret fra kommunens ”Skøn-pulje”. Kan f.eks. etableres ved hjørnet af skoven langs stien.

          Opbakning til at arbejde videre med idéen om natur-fitness

          Hvordan med græsslåning i forbindelse med redskaberne?

          Skulle motionsredskaberne ikke flyttes op til legepladsen i stedet for. Så kunne man bruge dem samtidig med at børnebørnene leger på legepladsen.

·         Spørg grundejerne om de har idéer og ønsker mht. andre projekter som kan laves i vores grundejerforening

·         Der blev foreslået bump i forbindelse med starten af Damgårdsvej – eller en chikane. Da det er kommunen veje skal det gå gennem dem, men bestyrelsen undersøger mulighederne.

·         Der er også foreslået petanque-bane, er der stemning for det?
– det kræver at den bliver vedligeholdt. Banen på Kærgårdsvej bliver ikke brugt. Den kunne man spørge om lov til at låne.

·         Kan man ikke lave tilsvarende flyer om katte som der er lavet om hunde?

··         Forslag om at opsætte hundeposer + stativer langs stamvejen.

·         Arbejdsdag søndag d. 31. maj fra 12-15. Efterfølgende 15-16 indvielse af fodboldbanen med fodboldturnering. Fra kl. 16.00: kage. Der bliver sendt indbydelse ud til alle grundejere i løbet af maj.

·         Fastelavn: En grundejer efterlyste at komme indendørs – f.eks. på sognegården. Bestyrelsen medgiver, at der kan være koldt, men synes arrangementet bør afholdes lokalt for at bruge vores fælles område på legepladsen. Tror også det er en fordel, hvis arrangementet forbliver simpelt at arrangere og deltage i. D67 tilbyder at vi kan låne 40 m² stort telt, hvor vi kan stå ”inde” og lidt i læ (hvem melder sig til opsætning og nedtagning J).

 

Dirigenten afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden. Herefter var der smørrebrød, øl, sodavand, kaffe og te.

Antal fremmødte: 23 personer, heraf 18 stemmeberettigede.

 

Sanne B. Søndergaard                                                                         H.C. Mouritsen

Formand                                                                                              Dirigent

 

Referent: Anne Storm Jensen