Kære nye grundejere

Vi ønsker jer tillykke med jeres nye hus og velkommen til Grundejerforeningen
Lærkeparken.

Lærkeparken består af ca. 140 grundejere på Damgårdsvej, Kærgårdsvej, Frodesvej,
Friggasvej og Gl. Virringvej (se evt. vedtægterne)

Grundejerforeningen tager sig primært af vedligehold af legeplads, fællesarealer og
fællesudstyr samt arrangerer fællesaktiviteter. Kontingentet opkræves hvert år i januar,
og udgør p.t. 800 kr.


Generalforsamling
Vi holder generalforsamling hvert år i april, hvor alle grundejere er meget velkomne til at
deltage. Der bliver indkaldt til generalforsamlingen senest 14 dage før denne afholdes.
Du kan stille forslag, du ønsker behandlet på generalforsamlingen, senest d. 15. marts.

Trailer
Grundejerforeningen råder over 1 trailer, som kan bookes via vores hjemmeside. Den er
placeret ved siden af Damgårdsvej 90.
Husk at informere bestyrelsen om eventuelle fejl og mangler på traileren, så disse kan
blive udbedret.


Container
Én gang om året, i starten af november, bliver der sat 7-8 containere op rundt om i
Grundejerforeningen til haveaffald, hvor man kan komme af med haveafklip, store grene
osv.


Arrangementer
Vi plejer at arrangere fastelavn i februar måned til glæde for grundejerne og deres børn
og børnebørn. Dette er en god anledning til at hilse på naboer og genboer i foreningen i
den kolde tid, hvor vi ikke er så meget ude.


Arbejdsdag
2 gange i sommerhalvåret arrangerer vi arbejdsdag, hvor vi beder grundejerne hjælpe
med til at vedligeholde og reparere legepladsredskaber og fællesarealer. På denne
måde forsøger vi at holde udgifterne nede og legepladsen i forsvarlig stand.


Hjemmeside
På vores hjemmeside kan du booke trailer og se diverse
informationer vedrørende Grundejerforeningen. Blandt andet vedtægter og referater fra
generalforsamling. Her kan du også se kontaktoplysninger til bestyrelsen, hvis du har
brug for at kontakte os.


Vi glæder os til at se jer i Grundejerforeningen ☺


Med venlig hilsen
Bestyrelsen